Lektiehjælp Aarhus – professionel og målrettet privatundervisning

Tænk, at man kan få lov til at beskæftige sig med lige præcis det man brænder for! I min verden er det undervisningen og glæden ved at forberede og gennemføre gode og spændende forløb i dansk og engelsk. Selvom privatundervisningen eller lektiehjælpen oftest foregår i privat regi, altså hjemme hos mine elever, så kommer jeg heldigvis stadigvæk ud på folkeskoler, efterskoler, gymnasier m.m. og mærker pulsen blandt de unge. Det sker både når jeg underviser mit Cambridge, (IGCSE) engelsk hold på en efterskole, men også når jeg holder foredrag om livet som lærer i USA/Kina, eller besøger elever jeg er uddannelsesmentor for. Nå, ja, så er der jo også lige English on a Sunday, som foregår her hos mig. Læs mere om min baggrund og de forskellige ting Lektiehjælp Aarhus kan byde ind med, ved bruge  menuen ovenfor eller læse den korte version nedenfor.

 

 

Privatundervisning i engelsk og dansk

Lektiehjælp Aarhus henvender sig til alle elever i folkeskolens 6. til 10. kl. som har brug for lektiehjælp eller privatundervisning i mundtlig/skriftlig engelsk og/eller mundtlig/skriftlig dansk.

Elever som går på en ungdomsuddannelse tilbydes privatundervisning eller lektiehjælp i engelsk på alle niveauer.

Alle andre målgrupper efter særlig aftale.

Engelskundervisningen og danskundervisningen udføres udelukkende af seminarieuddannede lærere med mangeårig pædagogisk erfaring og store faglige kompetencer i både dansk og engelsk. Lærere, som er specialister i netop disse to fag, som har professionel stolthed, og som har  faglige ambitioner på både egne samt elevernes vegne.

Læs mere om engelsk og dansk

 

Engelsk prøvehold for Folkeskolens 9. klasses elever

1. marts 2016 starter et nyt engelskhold hos Lektiehjælp Aarhus beregnet på de elever som skal til FP9-prøven i engelsk. Et hold der arbejder målrettet hen mod selve prøven. For størstedelen af 9. kl. eleverne er dette første møde med en prøve/eksamen, og det er vigtigt at de er klædt godt og rigtigt på. Det sikrer vi hos Lektiehjælp Aarhus. På holdet arbejdes der både med den sproglige del samt selve indholdet af prøven. Max. 4 elever på et hold.

Læs mere om FP9 prøveholdet

 

English on a Sunday

Lektiehjælp Aarhus tilbyder mundtlige og meget intensive  engelsktimer i weekenden. Der er to hold hver søndag med  2 til 3 elever på hvert hold. Det første hold undervises fra kl. 9:00 til 11:00 og det andet hold fra 11:15 til 13:15. Her er det ikke afgørende hvilken klasse du går i, men mere hvad dit mundtlige engelsk niveau er på.

Et tilbud til dem som mener det alvorligt (det er trods alt søndag) og virkelig ønsker at hæve deres mundtlige niveau i engelsk.

Læs mere om  English on a Sunday

 

Foredrag/fortælletime

Historier/billeder om livet som lærer og soccer coach på Meadowcreek High School i USA eller om livet som lærer på Xinyang Normal University i Kina.

Læs mere om foredrag/fortælletime

 

Mentorordning for unge på en ungdomsuddannelse

Elever som overvejer at gå i gang med en ungdomsuddannelse på det almene gymnasium eller de erhvervsrettede skoler, eller som allerede er igang med et studie, har mulighed for at få tilknyttet deres egen helt personlige uddannelsesmentor.

Mentorordningen er for de elever, som har svært ved at fastholde fokus på uddannelsen, og som har brug for ekstra støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne støtte kan bestå af mange ting, men betragt uddannelsesmentoren som en personlig vejleder (coach), der både motiverer, hjælper med at strukturere og prioriterer din hverdag, så studier og privatliv hænger sammen og som samtidig stiller krav, coacher og vejleder. Med andre ord, han gør alt hvad der skal til, for at hjælpe eleven med at fastholde og gennemføre uddannelsen. Uddannelsesmentoren kan allerede tilknyttes i forbindelse med afslutningen på folkeskolen, ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse eller det kan være midt i ungdomsuddannelsen.

Læs mere om mentorordning